Spring til indhold
Implementering

Telefonmenuen skal væk. Sådan gør I det uden at miste noget på vejen.

En telefonmenu, der har kørt i nogle år, er mere end ni valg. Den er køer, tidsregler og beskeder, ingen husker, hvem der skrev. Otte trin til at udskifte den med en stemmeagent – uden at noget af det forsvinder.

Gråhåret mand i mørkeblå uldfrakke sidder alene i en grå lænestol i en lys hotellobby og holder mobilen foran ansigtet, mens han lytter, med en rejsetaske ved fødderne, lav eftermiddagssol fra vinduerne til venstre og en receptionist sløret bag en lys trædisk i baggrunden

»Tryk 1 for salg, 2 for service, 3 for fakturering.« De fleste virksomheder, der overvejer en stemmeagent, har en sådan menu i dag, og de fleste vil gerne af med den. Der er god grund til det: Menuen tvinger kunden til at sortere sin egen sag i kategorier, som andre har fundet på, og den, der ikke finder sin, trykker nul og håber det bedste.

Men en telefonmenu, der har kørt i nogle år, er sjældent bare en menu. Den er en samling regler, der er vokset frem én ad gangen: en særskilt kø for erhvervskunder, en natbesked, et valg, der kun findes i industriferien, en viderestilling til en mobil, som nogen satte op for længe siden. Ingen af dem står skrevet ned andre steder. Udskifter I menuen uden at finde dem først, forsvinder de stille – og I opdager det først, når kunderne gør.

Her er otte trin til at gøre skiftet uden at miste noget på vejen.

1. Skriv ned, hvad menuen faktisk gør

Begynd ikke med agenten. Begynd med at ringe til jeres eget nummer og trykke jer igennem hvert eneste valg – i dagtimerne, efter lukketid og i weekenden. Notér for hvert valg, hvor opkaldet ender, hvad der sker, hvis ingen svarer, og hvad kunden hører, mens vedkommende venter.

Hent derefter opsætningen fra teleudbyderen eller omstillingen. Dér ligger det, menuen gør, uden at kunden hører det: tidsstyring, prioritering mellem køer og overløb til et andet nummer, når køen er fuld. Ofte finder I også valg, der stadig virker, men som ingen længere bemander.

2. Find ud af, hvad folk faktisk trykker

De fleste telefoniløsninger kan vise, hvor mange der vælger hver tast, hvor mange der trykker nul eller ingenting, og hvor mange der lægger på, mens menuen afspilles. Hent tallene for de seneste måneder.

To ting plejer at springe i øjnene. Den ene er, at et par valg står for det meste af trafikken. Den anden er, at »andet« eller nul ofte er blandt de største. Det er de opkald, menuen ikke kunne sortere – og det er netop dem, en stemmeagent er bedst egnet til at tage imod, fordi den kan spørge, hvad sagen drejer sig om, i stedet for at bede kunden om at vælge.

Tallene er også det nulpunkt, I skal måle op imod senere. Gem dem.

3. Gør tasterne til opkaldstyper

Fristelsen er at lade agenten læse menuen op: »Drejer det sig om salg, service eller fakturering?« Så har I bygget en talestyret tastemenu med de samme kategorier og en ny måde at ramme forkert på.

Gør hellere hvert valg til en opkaldstype, og beslut, hvad agenten skal gøre med den. En enkel tabel er nok:

Tast i dag Det, kunderne faktisk ringer om Hvad agenten gør
1 – Salg Pris, tilbud, »har I …?« Svarer ud fra vidensgrundlaget, stiller om, når kunden vil bestille
2 – Service Fejl, reklamation, status på en sag Tager imod sagen med det, teknikeren har brug for, stiller om, hvis det haster
3 – Fakturering Forfaldsdato, henstand, forkert beløb Svarer på generelle spørgsmål, sender konkrete sager videre
0 eller ingenting Alt andet Spørger, hvad sagen drejer sig om, og sorterer

Den midterste kolonne er den vigtige. Udfyld den sammen med dem, der tager telefonen i dag, ikke ud fra menuteksterne.

4. Skriv åbningen som et spørgsmål, ikke en liste

Når kategorierne ikke længere skal læses op, har agenten brug for en åbning, der lader kunden fortælle sit ærinde med egne ord: hvem kunden har ringet til, at det er en AI, der svarer, og ét åbent spørgsmål. Hvordan den sætning skrives, har vi gennemgået i vores guide til åbningsreplikken.

Kunder, der har ringet til jer i årevis, vil alligevel trykke 2 af gammel vane. Beslut, hvad der så skal ske. Understøtter opsætningen tastetryk, kan agenten tage imod dem i en overgangsperiode. Hvis ikke, bør den sige, at den ikke bruger tasterne længere, og spørge, hvad sagen drejer sig om. Begge dele fungerer. Det, der ikke fungerer, er, at der ikke sker noget.

Vil du tale med nogen, der har gjort det før?

Femten minutter på telefon eller video. Vi siger ærligt, om en threll passer til jer – og hvad der skal være afklaret, før den går i drift.

15 minutter · uforpligtende · vælg selv tid

5. Bevar alle de steder, menuen sendte kunderne hen

Hver tast i den gamle menu endte et sted: en kø, en gruppe, en vagttelefon. De skal alle findes som mulige omstillinger for agenten, med de samme tidsregler. Ellers risikerer I, at erhvervskunden, der før kom direkte ind i sin egen kø, nu havner sammen med alle andre.

For hver omstilling skal I have tre svar: hvornår den gælder, hvad der sker, når ingen tager den, og hvad personen i den anden ende får at vide, før vedkommende svarer. Det sidste er en af de største gevinster ved skiftet. En menu kan kun fortælle, at kunden trykkede 2. En agent kan fortælle, hvad sagen drejer sig om. Mere om overleveringen i Sådan designer du eskaleringen fra stemmeagent til menneske.

6. Flyt beskederne ind i det, agenten ved

Mange menuer afspiller indtalte beskeder før valgene: »Vi har i øjeblikket lang ventetid«, »Ved strømsvigt, se vores hjemmeside«, »Kontoret holder lukket mellem jul og nytår«. De er ofte det vigtigste, kunden hører, og de forsvinder let i et skifte, fordi de ikke ligger under nogen tast.

Gå alle aktive og planlagte beskeder igennem, og beslut for hver af dem, om agenten skal sige den til alle, kun til dem, den vedrører, eller slet ikke. En driftsmeddelelse, der kun gælder ét område, fungerer bedre som et svar end som en indledning, alle skal lytte til. Beslut også, hvem der lægger den næste besked ind, nu hvor det ikke længere er en lydoptagelse.

7. Start med nul, ikke med det hele

Det sikreste første skridt er ikke at slå menuen fra. Det er at lade agenten tage imod det valg, der allerede er en restkategori: nul, »andet« eller ingen tast. Så beholder de kunder, der ved, hvad de skal have, den vej, de kender, mens agenten får de opkald, menuen alligevel ikke kunne sortere.

Læs samtalerne den første uge. Sorterer agenten rigtigt, og lander omstillingerne, hvor de skal, flytter I det næste valg over. Ét valg ad gangen lader jer se, hvad der går galt, før det går galt for alle.

8. Mål op imod nulpunktet – og ryd op efter jer

Sammenlign med tallene fra trin 2: hvor mange der lægger på, før de har fået hjælp, hvor mange der bliver stillet om mere end én gang, og hvor mange der ringer igen om det samme. Det sidste siger mest, og det er det samme tal, der afgør, om kunderne i virkeligheden ville have haft et menneske – se Kunderne hader ikke robotten. Andelen af opkald, agenten »håndterede«, siger mindst, af grunde vi har beskrevet i Tallene, der smigrer din stemmeagent.

Når den sidste tast er væk, venter der et oprydningsarbejde, som ingen tænker på: hjemmesider, fakturaer, e-mailsignaturer og kundebreve, hvor der står »tryk 3 for fakturering«. Find dem, før kunderne gør.

Menuen var en aftale med kunderne

En telefonmenu er besværlig, men den er forudsigelig, og den forudsigelighed har kunderne vænnet sig til. Det er ikke den, I skal af med. Det, I skal af med, er, at kunden selv skal klare sorteringen.

Gør I skiftet ét valg ad gangen, med reglerne skrevet ned først, får kunderne en telefon, der spørger, hvad de har brug for – og I mister intet af det, den gamle menu vidste.

Threll.ai svarer på det nummer, I allerede har, spørger, hvad sagen drejer sig om, og stiller om til den rigtige person.