Påstanden har cirkuleret i branchepressen siden foråret, og den lyder omtrent sådan:
»Fra den 2. august 2026 bliver analyse af kundens følelser under en telefonsamtale klassificeret som højrisiko efter AI-forordningen. Så følger krav om overensstemmelsesvurdering, menneskeligt tilsyn, logning og konsekvensanalyse for grundlæggende rettigheder – og bøder på op til 15 millioner euro eller tre procent af den globale omsætning.«
Datoen kom og gik for fire uger siden. Der skete ingenting. Den konklusion, de fleste drog af det – at faren er drevet over – er den ene konklusion, der er forkert.
Hvorfor påstanden bed sig fast
Fordi den var rigtig, da den blev skrevet.
AI-forordningens oprindelige kalender satte netop den 2. august 2026 som den dato, hvor pligterne for højrisikosystemer under bilag III begyndte at gælde. Følelsesgenkendelse står opført der. Fagpressen skrev om det hele foråret, med nedtælling og det hele, og indholdet var korrekt gengivet.
Så kom Digital Omnibus on AI – forordning (EU) 2026/1744 – offentliggjort i EU-Tidende den 24. juli og i kraft fra den 27. juli 2026. Fem dage før fristen. Den flyttede pligterne i forordningens kapitel III til den 2. december 2027 for fritstående bilag III-systemer og til den 2. august 2028 for systemer, der indgår som sikkerhedskomponent i et produkt.
Ændringen blev overvejende omtalt som en teknikalitet, midt i sommerferien. Artiklerne fra foråret blev aldrig opdateret. De ligger der stadig, med forkert dato og rigtigt indhold, og det er dem, folk har læst.
Tre datoer, og kun den ene blev flyttet
De er værd at holde adskilt. De binder forskellige parter, og de har helt forskellig status lige nu.
Højrisikopligterne: udskudt. Overensstemmelsesvurdering, risikostyringssystem, logning, menneskeligt tilsyn, registrering. Gælder fra den 2. december 2027 for fritstående systemer. Udskydelsen omfatter kapitel III og intet andet.
Oplysningspligten: ikke udskudt. Artikel 50, stk. 3, pålægger den, der tager et system til følelsesgenkendelse i brug, at informere dem, der eksponeres for det. Pligten har gældt siden den 2. august 2026 og blev ikke rørt af Omnibus. Den ligger hos den virksomhed, der bruger systemet, ikke hos leverandøren, der bygger det – i modsætning til mærkningspligten for syntetisk lyd, som er leverandørens.
Forbuddet: halvandet år gammelt. Artikel 5, stk. 1, litra f, forbyder følelsesgenkendelse på arbejdspladsen og i uddannelsesinstitutioner. Det har kunnet håndhæves siden den 2. februar 2025. Undtagelsen for medicinske eller sikkerhedsmæssige formål er snæver – den dækker for eksempel træthedsovervågning af chauffører, ikke generel registrering af, hvordan en medarbejder lyder. Bødeniveauet er det højeste i hele forordningen: op til 35 millioner euro eller syv procent af den globale omsætning.
I Danmark gælder forordningen direkte. Der skal ikke vedtages en dansk lov, før de tre datoer får virkning, og derfor er de præcis dem, der står ovenfor. Sådan er det ikke i hele Norden: i EØS-landene er tidspunktet for, hvornår det enkelte krav binder, ikke nødvendigvis det samme som i EU.





