Et flyselskab prøvede forsvaret, og udfaldet er værd at kende.
En kunde hos Air Canada spurgte selskabets chatbot, om han kunne søge om dødsfaldsrabat efter rejsen. Botten svarede ja. Der fandtes ingen sådan ordning. Da kunden førte sagen for tvistløsningsorganet i British Columbia, argumenterede selskabet for, at chatbotten måtte betragtes som en selvstændig enhed med ansvar for sine egne udsagn. Nævnet afviste det: selskabet svarer for oplysningerne på sine egne flader, uanset om de kommer fra en statisk side eller fra en bot. Kunden fik dækket differencen.
Sagen er canadisk, den handler om tekst og ikke tale, og den binder ingen dansk domstol. Men den formulerer et princip, dansk ret når frem til fra en anden retning: en erhvervsdrivende svarer for de oplysninger, virksomheden giver sine kunder. En stemmeagent er ikke en tredjepart, I kan skyde skylden på. Den er jer, i telefonen.
Det gør ikke agenten farlig. Det gør bare, at nogen skal have besluttet, hvad den må udtale sig om – før den svarer på det første opkald, ikke efter den første klage.
Seks spørgsmål
| Spørgsmålet | Hvorfor det er værd et svar |
|---|---|
| Må agenten oplyse en pris? | Et prisoverslag i telefonen er en oplysning, kunden indretter sig efter. Varierer priserne, skal forbeholdene stå i replikken – ikke i hovedet på den, der skrev den |
| Må den love en frist eller leveringstid? | »Vi er der i morgen« er let at sige og svært at trække tilbage. Beslut, om agenten oplyser tider overhovedet, eller kun at nogen tager kontakt med et tidspunkt |
| Må den sige, hvad der er dækket? | Garanti, forsikring, service, reklamation. Her er et omtrentligt svar værre end intet svar, fordi kunden hører et løfte |
| Må den sige ja til et krav? | Refusion, kompensation, undtagelse fra vilkår. Grænsen bør være absolut og lav: agenten registrerer kravet, den imødekommer det ikke |
| Hvad sker der, når den ikke ved det? | Uden et sted at gå hen ender agenten på et sandsynligt svar. Den skal have lov til at sige, at den ikke ved det, og et sted at stille om til |
| Hvem læser, hvad den faktisk sagde? | Ingen af punkterne ovenfor holder, hvis ingen ser efter. Ti samtaler om måneden, læst af nogen, der kender vilkårene |
De to første rækker tager folk som regel selv. De tre næste står oftest åbne. Den sidste afgør, om de fem andre betyder noget.





