Den 1. september lancerede Meta talemodellen Muse Voice Transcribe. To dage senere kom Microsoft med MAI-Transcribe-2. Begge kom med tal at fremvise: Meta oplyser 3,1 procent ordfejlrate og en førsteplads på Artificial Analysis' liste over streaming-talegenkendelse, mens Microsoft oplyser 5,2 procent gennemsnitlig ordfejlrate på FLEURS over 60 sprog og en andenplads på samme aktørs liste over ordfejlrate.
Tallene er ikke opdigtede, og modellerne er ikke uinteressante. Spørgsmålet er, hvad tallene er målt på – og om den måling siger noget om jeres kundenummer.
Hvad et gennemsnit over 60 sprog er målt på
FLEURS er et evalueringssæt bygget på oversættelsessættet FLoRes-101: sætninger hentet fra Wikipedia, læst op af mennesker, omkring tolv timers lyd per sprog, samplet ved 16 kilohertz.
Læs den beskrivelse én gang mere, for hvert led i den er en afstand til jeres telefon.
Det er oplæst tekst, ikke spontan tale. Ingen skifter mening midt i en sætning, ingen afbryder, ingen siger «øh, nej, vent – det var sidste år». Det er Wikipedia-prosa, ikke «hej, jeg ringer om den faktura, der kom i går». Og det er 16 kilohertz, mens et almindeligt telefonopkald bærer omkring 300 til 3.400 hertz og smider både toppen og bunden af stemmen væk på vejen ind.
Her er det værd at være præcis, for båndbredden er ikke givet. Threll.ai leverer telefoni over SIP-trunk hos Telenor, og samtalen kører i HD Voice på 16 kilohertz, hvor håndsættet og nettet i den anden ende understøtter det. Så er samplingsfrekvensen i evalueringssættet ingen afstand i sig selv. Forudsætningen er blot, at understøttelsen er der hele vejen – falder et enkelt led tilbage til smalbånd, er det smalbånd resten af opkaldet. Pointen står derfor uanset: I kan ikke antage, hvilken af de to et givet opkald kørte i, og det er netop derfor målingen skal foretages på jeres egne samtaler.
Et gennemsnit over 60 sprog skjuler desuden hvert enkelt af dem. Meta oplyser, at Muse er trænet på over 70 sprog, og at 25 af dem er grundigt verificeret til lanceringen. Hvilke 25 er et rimeligt spørgsmål at stille en leverandør. For en dansk køber betyder svaret betydeligt mere end førstepladsen.
Forskningen, der kom tre uger før lanceringerne
Den 20. august offentliggjorde Lebryk og medforfattere en foreløbig fagartikel med titlen «Towards Quantifying Benchmark Optimization in ASR Models», fulgt dagen efter af en artikel fra Hume AI-forfattere på Hugging Face. Spørgsmålet, de stiller, er ubehageligt enkelt: transskriberer en talemodel altid den lyd, den faktisk får ind, eller kan den nogle gange gengive en referencetekst, den kender i forvejen?
De testede elleve meget anvendte åbne talemodeller med tre typer prøver:
- Lyden og facitlisten er uenige. Lyden er ændret, så den ikke længere stemmer med den referencetekst, evalueringssættet bruger.
- Dele af lyden er fjernet. Tal og navne er maskeret væk, så grundlaget for at skrive dem slet ikke findes i signalet.
- Flere stavemåder er mulige. Prøven ser på, hvad modellen gør, hvor ortografien kunne være gået to veje.
Fundet fra den anden prøve er det, der betyder noget her. I forsøget på LibriSpeech, hvor tal var maskeret væk fra lyden, genskabte flere af de modeller, der scorer bedst på listerne, det bortmaskerede tal i omkring 30 til 40 procent af tilfældene. Effekten var gennemgående svagere på lyd, der var indsamlet nyligt.
To præciseringer, fordi de betyder noget: studiet testede hverken Muse eller MAI-Transcribe-2, og det modsiger ingen af lanceringspåstandene. Det siger noget om instrumentet, ikke om de to nye modeller.





